Profil
Lidt information om Charlotte
Jeg har så langt tilbage, som jeg kan huske været optaget af eksistentielle spørgsmål og levende interesseret mig for den menneskelige adfærd. Der har været flere omveje frem imod min psykologiske kandidateksamen. Omveje som har været nødvendige og som har givet mig en menneskelig ballast, indsigt og forståelse for forskellige sociale områder og beskæftigelser. Erfaringer som jeg bruger i mit daglige arbejde i min praksis og som jeg meget nødigt ville være foruden.
Som det fremgår af de uddannelser, jeg har taget igennem tiden, er jeg på et tidspunkt blevet klar over, at jeg også måtte integrere den psykologiske indfaldsvinkel til tilværelsen i mit arbejdsliv udover at have det som interesseområde. Min sygeplejefaglige baggrund og erfaringerne fra sundhedsvæsenet på godt og ondt har i høj grad været med til at sætte denne beslutning i perspektiv. En af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget.
Endelig har det været vigtigt for mig at inddrage kroppen i mit arbejde. Kroppen og de fysiske reaktioner, som vi mærker og erfarer her – som både syg og rask er et instrument, som kan fortælle meget om vores såvel fysiske som psykiske befindende. Derfor er min teoretiske viden suppleret med en kropsorienteret uddannelse.
Charlotte Green
Født 30.09.52
Medlem af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab og Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose (PSKH).
Samarbejder med psykolognetværket Prescriba.
Uddannelser
- 1977: Korrespondenteksamen fra Handelshøjskolen i Århus
- 1981: Sygeplejerske fra Randers Sygeplejeskole
- 1994: cand. psych. fra Københavns Universitet
- 1997: Autoriseret af Dansk Psykolognævn
- 2001: Certificeret Bioenergetisk kropsterapeut
- 2011: Etablering af egen praksis med ydernr.
- 2013: Certificeret Mindfulness Instruktør
- 2014: Hypnoterapeut v/Inge Guldal, Dansk Psykolog Forening
- 2021: Akkrediteret i henhold til DDKM
Ansættelser
- Kræftens Bekæmpelse
- PTU: Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkeskadede
- Brystkræftafdelingen, Ringsted Sygehus
- Børneafdelingen, Amager Hospital
- Vil:Kan og Løvehjerte: Egmont Fondens Rådgivning til Børn og Unge i Sorg
- Det Nationale Sorgcenter
- Hospice Søholm, Brabrand
- Frivillig på tlf.rådgivningen “Livslinien”