Fødselsdepression hos mænd – et tabu?
Fødselsdepression hos mænd er ikke så sjældent, som mange måske tror. Selvom det stadig kan være et tabubelagt emne i nogle miljøer, har fokus på mænds mentale sundhed ændret sig markant i løbet af de seneste par år. Flere kvinder taler åbent om deres egne erfaringer, og flere bøger udgives om emnet, hvorfor der er blevet skabt mere opmærksomhed omkring efterfødselsreaktion hos både mænd og kvinder. Dette skift i fokus har vist sig afgørende for at sikre, at mænd får den nødvendige behandling for fødselsdepression.
“Skjulte” symptomer
Mænds fødselsdepression kommer ofte til udtryk på en anderledes måde end hos kvinder. Mænd har måske ikke så mange ord for deres følelser og tanker – og det kræver derfor et vågent øje fra deres omgivelser, især fra deres partner, at opdage en fødselsdepression. Symptomerne ligner sædvanligvis dem, der ses hos kvinder: tristhed, isolationstendens og følelsen af at være fremmedgjort over for barnet. Nogle har ligeledes en oplevelse af at være ved siden af sig selv – fanget i en følelsesmæssig tumult uden nogen klar vej ud. Har du mistanke om, at du lider af en fødselsdepression, eller at din partner døjer med efterfødselsreaktion, bør du søge hjælp.
Behandling gennem samtale og kropslig bevidsthed
Som psykolog tilbyder jeg hjælp til mænd, der kæmper med fødselsdepression. Jeg kombinerer samtaleterapi med kropsterapeutiske metoder for at skabe et rum for forståelse, heling og vækst. Gennem samtaler og kropsorienterede øvelser kan jeg hjælpe mænd med at navigere gennem deres følelsesmæssige udfordringer og finde vej tilbage til sig selv og deres familie.